Mit praktikforløb hos IntraManager

Lisa har de sidste fire måneder været i et praktikforløb i marketingafdelingen hos IntraManager. Læs mere hendes arbejdsopgaver som praktikant her.

Skrevet af

IntraManager

Kategorier
Praktik
Udgivet
19/11/2021

I dette blogindlæg kan du læse om mit praktikforløb hos IntraManager. Til dagligt læser jeg en kandidat i Medievidenskab på Syddansk Universitet i Odense, og jeg ville derfor gerne prøve kræfter med marketing og sociale medier.

Mine arbejdsopgaver

Under mit praktikforløb har jeg haft et bredt udvalg af kommunikationsopgaver. Først og fremmest har jeg lavet flere forskellige blogindlæg og dermed lært at arbejde i content management systemet WordPress, som er et værktøj, man anvender til at bygge hjemmesider. Dernæst har jeg udarbejdet en drejebog omkring en valgfri funktion i IntraManager Work samt filmet en video og lavet opslag til SoMe.

Foruden ovenstående opgaver har jeg også udarbejdet annoncer til Board og lavet hjælpeartikler til Work, samt været med til at udarbejde to videocases.

Videocase med Amnesty International

I samarbejde med den anden praktikant Simone, har jeg udarbejdet en drejebog og lavet en videocase med Amnesty International. Denne opgave var en ud-af-huset case, hvor vi tog til København og filmede. Casen skulle vise en succeshistorie om værktøjet IntraManager Work. Her interviewede jeg to af deres medarbejdere. Derudover lavede jeg også et blogindlæg omkring casen.

Du kan se videocasen samt læse blogindlægget her.

Videocase med Norlys

En anden spændende videocase var med Norlys. Denne case skulle handle om, hvorfor Norlys har valgt et samarbejde med IntraManager Board samt vejen dertil. Videocasen blev filmet i deres afdeling i Silkeborg. Her blev vi vist rundt af Contact Center Specialist Neil, som fortalte en masse om Norlys. Det var en rigtig spændende dag og fedt at få et smugkig ind i deres virksomhed.

Mit praktikforløb hos IntraManager

Jeg har under mit praktikforløb været i tæt samarbejde med Communications Officer Sofie Rex. Hun var min praktikvejleder under hele forløbet, og var altid klar til at hjælpe, hvis man havde brug for sparring. Under forløbet har vi haft to statusmøder, hvilket har fungeret godt, så vi hele tiden kunne følge op på opgaverne.

I mit praktikforløb har jeg både arbejdet selvstændigt og haft teamwork med praktikanten Simone. På den måde har der været en afveksling af opgaverne.

Det har været fedt, at få mulighed for at planlægge samt udføre videoer til deres marketing. Jeg har fået et større kendskab til it-branchen samt hvilken kommunikations- og marketingstrategi IntraManager benytter.

Praktikforløbet har derfor styrket mine kompetencer indenfor kommunikation og videoproduktion samt givet mig nye redskaber indenfor marketing. Jeg har lært at arbejde i WordPress og fået kendskab til at lave SoMe-opslag med HubSpot.

Du vil måske også synes om

Vi er mestre i fede prøveperioder

Prøv IntraManagers værktøjer gratis i 30 dage og oplev selv fordelene ved dem i dit kontaktcenter. Alle prøveperioderne er helt uforpligtende, og du skal ikke oplyse betalingsoplysninger.

HR • VAGTPLAN • ØKONOMI

BOARDS • SLIDESHOWS • TV-DELING