Arbejder du i et kontaktcenter og vil du gerne blive en bedre medarbejder? Så er der flere ting, du skal højde for, for at sikre at dine kunder får en god oplevelse af mødet med dig og den virksomhed, du repræsenterer.
Vær nysgerrig og opbyg en relation
Vil du gerne blive en bedre kontaktcentermedarbejder? Så skal du møde dine kunder med nysgerrighed og interesse! For at skabe en god dialog og relation, er det meget vigtigt at du spørger nysgerrigt ind til din kunde og dennes behov. Når du har afdækket din kunde, skal du huske at anvende denne viden til din fordel. Husk at tal med samme sprog som din kunde, lad være med at overdynge din kunde med information og udvis empati. På den måde bliver der nemlig opbygget en tillidsfuld relation mellem dig og din kunde, hvilket er ekstremt vigtigt både i en salgs- og support-situation.
Sæt dig ind i tingene
For at give kunderne den bedst mulige oplevelse i mødet med dig og virksomheden, er det meget vigtigt at du som kontaktcentermedarbejder har sat dig ordentligt ind i tingene. Dette gælder både ift. de produkter, som din arbejdsplads sælger, men også ift. de problemstillinger, der oftest opstår ude ved kunderne. Ved at være sat ordentligt ind i disse ting, kan du hurtigt hjælpe dine kunder videre. Det er desuden også vigtigt at du hele tiden sørger for at være opdateret på de ting, der ellers sker i virksomheden (f.eks. nye produkter og procedurer, nye systemer, nye tilvalgsløsninger, osv.) Hvis ikke du er dét, kan kunden meget hurtigt mærke det på dig. Det kan have en negativ effekt på jeres kommunikation og relation.
Klar kommunikation
Når du har sæt dig ind i tingene samt afdækket din kunde, er det meget vigtigt at du er klar i din kommunikation. Som kontaktcentermedarbejder skal du være i stand til at kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt. Som nævnt tidligere, skal du være meget opmærksom på at du ikke overdynger din kunder med information.
Løbende udvikling
For at fortsætte med at være en god kontaktcentermedarbejder, er det essentielt at du er åben for at lære og forbedre dig. Det kan f.eks. gøres gennem feedback fra kunder og kolleger eller ved at deltage i forskellige kurser (som din arbejdsplads eksempelvis opsætte i vores workforce management værktøj IntraManager Work).