Bliv en anerkendende leder

Anerkendende ledelse er en ledelsesstil, der fokuserer på at anerkende medarbejdernes præstationer, styrker og bidrag.

Skrevet af

IntraManager

Kategorier
IntraManager Work | IntraManager Board
Udgivet
18/05/2023

Anerkendende ledelse er en ledelsesstil, der fokuserer på at anerkende medarbejdernes præstationer, styrker og bidrag for at skabe en positiv arbejdskultur og øge medarbejdernes engagement og tilfredshed. Anerkendende ledelse kan – og burde – blive anvendt i alle virksomheder, men i særdeleshed i kontaktcentre. Medarbejderne i kontaktcentre står ofte overfor udfordrende situationer og tidspres, hvorfor det er vigtigt at de bliver mødt af en anerkendende leder. Det er vigtigt at have in mente at anerkendende ledelse ikke kun handler om at rose og anerkende. Det handler i lige så høj grad om også at skabe en stærk relation til sine medarbejdere, som er baseret på gensidig respekt og tillid. Når denne relation er stærk, vil du opleve at dine medarbejdere kommer til dig og har et ønske om at blive i virksomheden. Ved at implementere anerkendelse ledelse i et kontaktcenter vil du opleve at arbejdsmiljøet bliver positivt og motiverende, hvilket har en positiv effekt på dine medarbejderes arbejdsindsats, hvilket i sidste ende påvirker din virksomheds bundlinje.

Man kan være en anerkendende leder på flere forskellige måder, men i dette blogindlæg vil du blive præsenteret for fem forskellige måder:

Ros og anerkend dine medarbejdere

Vær god til at anerkende og rose dine medarbejderes præstationer. Ros medarbejderne for eksempelvis deres håndtering af svære kundeopkald, deres håndtering af salg eller deres evne til at løse problemer hurtigt. Du skal være opmærksom på at du skal være specifik i din anerkendelse, så du viser præcist, hvad det er du sætter pris på ved deres indsats.

Skab et positivt arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet i kontaktcentre kan være præget af høj konkurrence og stort tidspres. Det er derfor vigtigt at skabe en positiv og støttende kultur. Du skal som leder opfordre til teamånd, samarbejde og støtte blandt dine medarbejdere. Det gør du blandt andet ved at være en positiv rollemodel og vise interesse for både dine medarbejderes trivsel og udvikling.

Lyt til dine medarbejdere

For at være en anerkendende leder skal du være opmærksom på dine medarbejderes behov, bekymringer og forslag. Tag dig tid til at lytte til dine medarbejdere og vis at deres mening betyder noget for dig. Der kan eksempelvis laves et system af en art, hvor medarbejderne kan dele deres tanker og idéer.

Udvikling af medarbejdere

For at motivere og fastholde dine medarbejdere, er det vigtigt at de ved at der er mulighed for at udvikle sig sammen med dig og virksomheden. Du kan f.eks. tilbyde dem kurser, karriererådgivning, avancement eller lignende. Du skal som leder vise at du er interesseret i deres videre færd og at du ønsker at hjælpe dem med at nå deres professionelle mål.

Vær opmærksom på og anerkend dine medarbejderes work/life balance

Forsøg at være fleksibel med hensyn til medarbejdernes arbejdsplaner og personlige behov. Anerkend vigtigheden af en sund work/life balance og sørg for, at medarbejderne har mulighed for at opretholde et afbalanceret liv.

Fordele og ulemper ved den anerkendende ledelsesstil

Hvis du som leder vælger at anvende den anerkendende ledelsesstil, vil arbejdsmiljøet være præget af mindre stress. Dét medfører at medarbejdernes performance bliver højere idet de bliver belønnet og anerkendt for deres indsats.

Der findes mange fordele ved at anvende den anerkendende ledelsesstil i et kontaktcenter. Du skal dog være opmærksom på at ledelsesstilen anvendes korrekt, da de væsentligste ulemper ellers vil komme til at overskygge de fordele, der ellers er.

Fordelen ved at bruge den anerkendende ledelsesstil i kontaktcentre er blandt andet

  • Der bliver skabt et sundt arbejdsmiljø, hvor dine medarbejderes trivsel øges og stressniveauet sænkes
  • Medarbejderne fastholdes i virksomheden, da der er udviklingsmuligheder
  • Dine medarbejdere arbejder bedre sammen
  • Alle arbejder tæt sammen for at nå et fælles mål
  • Den enkelte medarbejder føler sig hørt og værdsat

Det er dog meget vigtigt, at man også er opmærksom på de ulemper, der kan være, hvis den anerkendende ledelsesstil ikke implementeres korrekt. Disse ulemper er blandt andet

  • At man ikke er opmærksom på at fokusset ikke kun er på det positive. Man kan derfor glemme de reelle udfordringer og problemer, der helt naturligt er en del af enhver arbejdsplads
  • At man kun anerkender resultatet og ikke selve indsatsen. Når du ikke anerkender indsatsen, kan det danne grundlag for mistrivsel, frustration og ineffektivitet
  • At medarbejderne ikke får besked om upopulære beslutninger. Det kan føre til manglende tillid, hvorfor det er meget vigtigt at du som leder er gennemsigtig om sit eget ledelsesmæssige fundament

Sagt med andre ord: det er vigtigt, at anerkendelse ikke bliver målet, så det overskygger over de problemer, som vil opstå i en organisation.

Hvordan kan du bruge IntraManagers værktøjer til din anerkendende ledelse?

Hvis du ønsker at implementere den anerkendende ledelsesstil i dit kontaktcenter, kan du med fordel gøre brug af både IntraManager Work og IntraManager Board.

Den anerkendende ledelsesstil og IntraManager Work

Ønsker du at implementere den anerkendende ledelsesstil i dit kontaktcenter, kan du med fordel bruge vores workforce management værktøj, IntraManager Work. Med Work kan du blandt andet videreuddanne dine medarbejdere med den smarte uddannelsesfunktion. Med funktionen kan du nemt oprette forskellige uddannelseslinjer, så du kan sikre dine medarbejderes videre udvikling.

Den anerkendende ledelsesstil og IntraManager Board  

Når du bruger vores visualiseringsværktøj, IntraManager Board, kan du via de smarte notifikationer anerkende dine medarbejdere for deres indsats.

Vil du selv opleve de fordelene, der kan være ved at implementere vores værktøjer og den anerkendende ledelsesstil i dit kontaktcenter? Så kan du tilmelde dig vores gratis prøveperioder her. Du er også meget velkommen til at booke en præsentation af værktøjer her.

Du vil måske også synes om

Vi er mestre i fede prøveperioder

Prøv IntraManagers værktøjer gratis i 30 dage og oplev selv fordelene ved dem i dit kontaktcenter. Alle prøveperioderne er helt uforpligtende, og du skal ikke oplyse betalingsoplysninger.

HR • VAGTPLAN • ØKONOMI

BOARDS • SLIDESHOWS • TV-DELING