Kend din motivationstype og øg din arbejdsindsats

Der findes fire forskellige motivationstyper. De kategoriser, hvilket kick man får ud af sit arbejde, og det kan være en fordel at have kendskab til dem.

Skrevet af

IntraManager

Kategorier
Motivation
Udgivet
26/11/2021

Motivationsforskeren Helle Hein har identificeret fire motivationstyper (arketyper). En motivationstype beskriver ens primære drivkraft. Arketypemodellen skal ikke ses som en personlighedsmodel, men derimod en grundform for motivation. Den ene model er ikke bedre end den anden, men den kan være med til at vise, hvad der driver den ansatte, for at udføre sine arbejdsopgaver bedst muligt.

De fire motivationstyper er:

Primadonnaen:

  • Primadonnaen betragter sit arbejde som et kald.
  • Denne arketype får et kick, når det i praksis lykkedes at gøre en forskel for en sag. Derfor stræber Primadonnaen efter at opnå det højeste.
  • Arbejdet er den primære kilde til tilfredshed, og derfor kan småsnak være irriterende for Primadonnaen, fordi arbejdet fylder alt.

Den ekstroverte præsentationstripper:

  • Den ekstroverte præsentationstripper betragter sit arbejde som en konkurrence.
  • Denne arketype får et kick af at præstere i andres øjne. Vedkommende er glad for ros, anerkendelse og forfremmelse.
  • Fælleskontor passer godt til denne arketype, som godt kan lide at smalltalke, men hurtigt kan blive rastløst.
  • Med IntraManager Board, kan du fremhæve din egen og andres performance, som kan medvirke til at dine ansatte bliver motiveret og performer bedre. På den måde bliver de hele tiden holdt til ilden.

Den introverte præsentationstripper:

  • Den introverte betragter sit arbejde som en søgen.
  • Formålet med arbejdet er at præstere for sig selv. Denne arketype får energi af at arbejde i fred og ro og fordybe sig i sine opgaver.
  • Vedkommende er ikke drevet af at gøre en forskel, men er i konkurrence med sig selv.
  • De foretrækker oftest at sidde alene, gerne på et lukket kontor.

Pragmatikeren:

  • Pragmatikeren betragter sit arbejde som et arbejde, og formålet er at udføre sine opgaver på bedst mulig måde.
  • Vedkommende har brug for feedback fra sin leder og kollegaer. Dette giver ro til at holde fri med god samvittighed.
  • Denne arketype er også ofte den, som sørger for sociale begivenheder og sætter pris på et sammenhold blandt kollegaerne.

De fire overstående arketyper kan kategorisere, hvilken motivation en ansat har.

Lønmodtageren:

Er man derimod demotiveret og frustreret over sit job, kan man puttes i ind motivationstypen “Lønmodtageren”. Lønmodtageren betragter sit arbejde som en straf og går kun på arbejde for at kunne tjene penge. Da drive og motivation for sit arbejde er vigtigt, skal denne kategori gerne undgås.

For at undgå denne kategori, bør lederen være opmærksom på den ansattes behov og hvad de får et kick af. Bliver den ansatte motiveret af den større mening i at arbejde for en sag eller vil vedkommende knække den faglige nød. Læs mere om, hvordan du kan få motiverede medarbejdere i et af vores tidligere blogindlæg her.

Måske kan du genkende dig selv i flere motivationstyper, men ifølge Helle Hein er der kun én motivationstype, som vi hører hjemme i. Tag testen her og blev klogere på, hvad der driver dig.

Du vil måske også synes om

Vi er mestre i fede prøveperioder

Prøv IntraManagers værktøjer gratis i 30 dage og oplev selv fordelene ved dem i dit kontaktcenter. Alle prøveperioderne er helt uforpligtende, og du skal ikke oplyse betalingsoplysninger.

HR • VAGTPLAN • ØKONOMI

BOARDS • SLIDESHOWS • TV-DELING