Styrk teamwork på arbejdspladsen med disse 5 råd

Læs om, hvordan du styrker teamwork på arbejdspladsen. Specielt i en hverdag, hvor vi skal vænne os til at være sammen på kontoret igen.

Skrevet af

IntraManager

Kategorier
Jobglæde
Udgivet
12/10/2022

Vi er igen blevet samlet på fælleskontorerne, men lige så dejligt det er, at være tilbage til normalen, lige så udfordrende kan det være når vi har vænnet os til at sidde hjemme i vores egne stuer. Covid-19 er efterhånden et veloverstået kapitel i vores hverdag, men det betyder ikke at vi ikke stadig kan være mærket af, hvordan vores hverdag blev ændret under pandemien, og nu er ændret tilbage igen. Er jargonen den samme? Hvad med teamwork på arbejdspladsen? Fungerer det stadig i det fysiske miljø?

Har du brug for et par input eller måske bare lidt inspiration til, hvordan du får styrket teamworket og det gode arbejdsmiljø på din arbejdsplads? Så læs med her for 5 gode råd til at styrke teamwork på din arbejdsplads.

Opfordre til åben dialog

For at skabe et sundt arbejdsmiljø og skabe grobund for et godt teamwork, er det vigtigt, at alle medarbejdere føler, at de har en stemme på arbejdspladsen og kan være med til at præge tone og dagsorden.

Det er helt centralt at prioritere en struktur, måske endda specielt efter en verden der længe var præget af selvstændighed og hjemmearbejde, at man har en arbejdsplads med lyttende ører og forstående blikke, så man undgår at sidde med indebrændte eller triste medarbejdere.

Her kan man med fordel også tilføje konstruktiv kommunikation som en prioriteret del af dialogen på arbejdspladsen.

Giv plads til konstruktiv kommunikation

At skabe fundamentet for åben dialog og konstruktiv kommunikation blandt medarbejdere og ledere tillader, at man kan påtale når noget ikke fungerer optimalt. Det er essentielt at kunne tale om det, når man rammer en mur med hinanden. Ingen er ens i deres måder at arbejde på, og kan man på arbejdspladsen ikke fange disse situationer i opløbet kan de godt løbe løbsk. Det er altså vigtigt at få skabt en arbejdsplads, hvor man i stedet for at se forskelligheder som en forhindring ser det som en styrke der kan bidrage til et mere nuanceret arbejdsmiljø.

Er du løbet panden mod muren og har brug for flere råd om konflikthåndtering? Så kan du med fordel læse vores blogopslag om netop det.

Husk ros og anerkendelse

Det kan virke lidt banalt, men ros og anerkendelse gør en kæmpe forskel for tilfredsheden på arbejdspladsen. Ikke nok med at det gør den medarbejder der får ros glad, så smitter glæden fra den ene medarbejder på tværs af afdelinger.

Ros og anerkendelse kan komme på mange forskellige måder, det kan være et verbalt ”godt gået” eller ”Sådan! Det er sådan det skal gøres” der høres over hele afdelingen, eller det kan være en skriftlig anerkendelse der når ud til alle medarbejdere.

Hvis du vil prøve at fremhæve dine medarbejderes performance med notifikationer der kommer frem hos alle medarbejdere, så kan du læse mere om boards her, hvor du kan se de smarte funktioner der kan tilpasses efter dine behov, som for eksempel en notifikation med ”Signe har lavet et salg, sådan!”.

Hav en klar vision om arbejdsmål og fællesværdier

Under pandemien tog vi vores arbejde med hjem, i bogstavelig forstand. Derfor er det vigtigt nu når vi er tilbage til ”normalen” at få opfrisket arbejdspladsens mål, værdier og holdninger til at tage arbejdet med hjem. Hjemmearbejde har for mange ikke kun været negativt, det giver en anden frihed at kunne tage en dag på hjemmekontoret frem for at skulle tage ind på fælleskontoret, det kan endda være ganske sundt for det mentale helbred. Det kan selvfølgeligt også bidrage til en usund Work Life balance, da mange kan have svært ved at slippe arbejdet, hvis det først kommer med hjem. Derfor er det vigtigt at få skabt klare retningslinjer såsom, hvordan man registrer arbejde, hvornår man arbejder og hvad virksomhedens holdning er til, at tage arbejde med hjem udenfor de normale timer, altså for at mindske udbrændthed og styrke evnen til at give slip, når du har fri.

Gør ord til handling

De fleste, hvis ikke alle virksomheder, har intentioner om at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives. Det er vigtigt at huske på, at et godt arbejdsmiljø ikke bare kommer af sig selv, og at for eksempel de ovenstående emner er gode at sætte fokus på, for at skabe et godt miljø og et godt teamwork på arbejdspladsen.

Det sidste råd vi vil give med i denne omgang, er at sørge for, at gøre ord til handling. Du kan ville noget nok så meget, men hvis ikke der bliver sat ind i forhold til arbejdsmiljø og sammenhold, så sker der altså ikke nødvendigvis noget. Derfor. Prøv på ikke at sætte begrænsninger for dine medarbejdere, men opfordre til en sund hverdag. Hvis det betyder en dag på hjemmekontoret om ugen for nogle af dine medarbejdere, så er det måske bedre at lade dem gøre det, end at de kommer ind på kontoret den ekstra dag og er utilpasse. Frihed under ansvar kan give et boost til både dit og dine kollegaers humør, og hjælper til et positivt miljø i teamet og på arbejdspladsen.

Du vil måske også synes om

Vi er mestre i fede prøveperioder

Prøv IntraManagers værktøjer gratis i 30 dage og oplev selv fordelene ved dem i dit kontaktcenter. Alle prøveperioderne er helt uforpligtende, og du skal ikke oplyse betalingsoplysninger.

HR • VAGTPLAN • ØKONOMI

BOARDS • SLIDESHOWS • TV-DELING