Det handler om indstilling
Den rette indstilling betyder rigtig meget for den holdning, du har til det produkt du skal sælge. Hvis ikke du tror på det produkt du skal sælge, vil det være umuligt for dig at overbevise en potentiel kunde om, at du har lige præcis dét produkt personen står og mangler.
Bliv en bedre sælger ved ikke kun at have fokus på at tjene penge men også have en tro på det produkt du skal sælge. Hvis ikke du har det kan du lynhurtigt køre død i dit arbejde, og det vil potentille kunder med det samme kunne høre på dig. Det er derfor meget vigtigt, at man har den rette indstilling og har en tro på det produkt man skal sælge.
Vær empatisk
Som sælger er det uhyre vigtigt, at du kan sætte dig i kundens sted. Du skal blandt andet lytte til dem og gerne give dem en personlig reference, hvis de fortæller om noget, som du kan relatere til. Det er endvidere vigtigt, at du taler med samme sprog og løber med på deres niveau. Når du viser at du interesserer dig for kunden og viser empati, bliver der bygget tillid, hvilket er meget vigtigt i en salgssituation og vil ultimativt gøre dig til en bedre sælger.
Du kan teste hvor empatisk du er med denne mini-test.
Nysgerrighed
Mange har nok det billede af at en sælger er meget talende, hvilket ikke altid er korrekt. De bedste sælgere møder deres kunder med en oprigtig spørgelyst, nysgerrighed og interesse. For at få skabt en god dialog med kunden er det vigtigt, at sælgeren undlader at lade samtalen handle om produktet med det samme. Bliv en bedre sælger ved at opbygge en relation til kunden, og gør en indsats for at sætte dig ind i kundens specifikke behov. Derefter kan du have fokus på hvordan dit produkt kan løse disse behov. SÅ istedet for ‘bare’ at være talende skal du også være nysgerrig og lade kunden være i centrum. For at skabe en bedre dialog kan sælgeren også anvende humor og via sin tone smile gennem røret – det kan faktisk høres i den anden ende!
Du kan læse mere om vores Workforce Management System IntraManager Work her.